Aktive dage: Bag vægge og under gulve

2020-06-17

Så er der igen gang i Lærlingenes Hus.
I dagene fra onsdag d. 10. til fredag d. 12. juni 2020 har vi i Dansk Håndværk sammen med KADK* kastet vores skarpe blikke på vores gamle, charmerende hus på Brinkevej i Sandkås på Bornholm. 

Dansk Håndværks byggetekniske konsulent, Michael Simonsen, og vores udviklingskonsulent, Mads Okking brugte først to dage på at undersøge huset ned til mindste detalje, sammen med vores medlem på Bornholm, Jacob Lund fra JL Østerlars.

Fredag d. 12. juni holdt vi fælles workshop med Nicolai Bo Andersen, Charlie Steenberg og Thomas H. Kampmann, alle tre arkitekter fra KADK.
Sammen gennemgik vi temaer på konkrete problemstillinger på byggeopgaven, i forsøget på at finde de bedste løsninger for husets fremtid. 

Vi sluttede fredagen af med at vende de gode pointer med vores lokale arkitekt på Bornholm, Christina Huth Panduro.

På baggrund af vores undersøgelser og gode dialoger, er vi nu i gang med at forberede de næste skridt i projekt Lærlingenes Hus. 
*Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 

Byggeteknisk konsulent, Michael Simonsen fra Dansk Håndværk
Byggeteknisk konsulent, Michael Simonsen fra Dansk Håndværk
Indblik i fortidens materialevalg
Indblik i fortidens materialevalg

At kunne undersøge og vurdere huses tilstand og materialernes beskaffenhed er ikke forbeholdt et fag. Alle har viden at bidrage med, når det gode håndværk er i spil. Godt håndværk er nemlig grundigt håndværk.

Når tre uddannelser går på bygningsgennemgang sammen

Et af de signaturgreb som Lærlingenes Hus benytter sig af er helhedstænkning og fokus på det gode samarbejde. Det starter allerede i uddannelserne, og i foråret 2019 begav 24 studerende og deres undervisere sig afsted til huset på Brinkevej for at opmåle huset, og sætte fokus på den viden og de metoder som de skal have med sig videre i deres arbejdsliv.

I den praktiske opmåling deltog studerende fra arkitektskolen og konservatorskolen, mens DTU (Danmarks Tekniske Institut) bearbejdede deres data til studieopgave i LCA (Livscyklusanalyser). 

Vil du vide mere om hvordan sådan en opmåling af og gennemgang foregår? Er du nysgerrig på metoder og værktøj? Og på hvad bygningsarkæologi er for en størrelse? Så læs med her i Thomas H. Kampmanns artikel om de studerendes ophold i Lærlingenes Hus og deres videre arbejde.

Du finder artiklen nedenfor. 

De studerende fra KADK på bygningsgennemgang i Lærlingenes Hus